Det er langt fra ligegyldigt, hvordan I som nyt botilbud kommer fra start. De valg, I træffer i begyndelsen, får betydning for jeres tilbuds faglighed, medarbejdere, organisering og økonomi. Samtidig skal tilbuddet leve op til kravene for at opnå godkendelse.
Vi tilbyder rådgivning og sparring gennem hele etableringsprocessen – fra de første overvejelser og konkrete valg til udarbejdelse af ansøgning og dialog med socialtilsynet.
En tydelig vision sætter retningen for jeres tilbud og hjælper jer med at træffe valg om blandt andet målgruppe, faglig tilgang og organisering. Derfor er det spørgsmål måske det vigtigste at stille, før I går i gang.
Vi kan hjælpe jer med at omsætte jeres ambitioner til en vision, der lever i den daglige praksis.
Hvilken forskel ønsker I at gøre for de mennesker, der skal bo hos jer?
Udviklingen af et botilbud starter oftest i et stærkt engagement og nogle klare forestillinger om, hvad man gerne vil skabe. Vi hjælper jer med at sætte ord på det, I brænder for, og sammen udvikler vi en vision, der samler jeres ambitioner.
Hvem retter jeres tilbud sig til?
En klar defineret målgruppe og beskrivelse af borgernes behov og støttebehov er afgørende for at at kunne skabe et botilbud, der matcher jeres målgruppe – og for, at tilbuddet kan godkendendes.
Hvad er formålet med borgernes ophold?
Et botilbuds kerneopgave har sit afsæt i lovgivningen og i de mål, der er fastsat for den enkelte borger.
Vi hjælper jer med at formulere og konkretisere kerneopgaven, så der er sammenhæng mellem lovgrundlag, borgernes individuelle mål, faglige metoder og den daglige praksis.
Et botilbud skal både løse en kompleks socialfaglig opgave og fungere som organisation.
Vi tilbyder sparring og rådgivning om organisationsstruktur, ledelse, rolle- og ansvarsfordeling og arbejdsgange, så I får et solidt grundlag for både etableringen og den fremtidige drift.
Et nyt tilbud skal dokumentere, at der er sammenhæng mellem målgruppe, faglige metoder, medarbejderkompetencer, organisering og økonomi.
Vi kan hjælpe jer med forberedelsen til godkendelsesbesøg og med at følge op på eventuelle spørgsmål og krav fra socialtilsynet.